Yacht Captain Bota (Hotelklasse: 3 stjerner)

Velkommen ombord på M/S Captain Bota

Intet er så lokkende som den blå himmel og Adriaterhavets krystalklare vand, når man i roligt tempo sejler fra ø til ø rundt i Adriaterhavet. M/S Captain Bota er som et flydende hotel bygget på Split-væftet i henhold til de nyeste EU standarder. Et stilfuldt skib med en hyggelig atmosfære. Med blot 38 passagerer ombord giver det en god og intim stemning, hvor alle gæster typisk kender hinanden efter en uges tid. Der er 4 passagerdæk på skibet, hvor de 2 nederste er med kahytter, og de 2 øverste er velindrettede fællesområder.

Øverst oppe ligger soldækket på 250 m2 - her fås en ægte wow oplevelse! På dækket er der en dejlig udendørs jacuzzi samt en masse liggestole. Et skønt sted at nyde solen mens man sejler og kan mærke en let brise. Soldækket har endvidere et antal parasoller. På det øvre dæk ligger skibets airconditionerede salon-restaurant med store panoramavinduer. I det ene hjørne er der morgenbuffet og en bar. Lige ved siden af restauranten ligger endnu en stor terrasse på 70 m2 med en vidunderlig udsigt. Terrassen er indrettet med liggestole, stole og borde. I tilfælde af meget vind kan området dækkes til. Når der bliver tid til en dukkert, er skibet bagpå udstyret med en lille svømmeplatform med 2 stiger, udendørs bruser og toiletter. Der kan lejes strandhåndklæder ombord.

Kahytter
På nederste dæk er der 8 kahytter på 14-16 m2. De er indrettet med enten en dobbeltseng (200x160 cm) eller 2 enkeltsenge (200x90 cm) samt 2 stk koøjer. På hoveddækket er der 10 kahytter på 13-15 m2. De er ligeledes indrettet med en dobbeltseng (200x160 cm) eller 2 enkeltsenge (200x90 cm) samt et større vindue og et koøje i badeværelset. Alle kahytter har endvidere eget badeværelse med bruser og hårtørrer. Der er garderobe og plads til bagage under sengen. Der er desuden aircondition, sat TV, 220 volt, radio samt fri wifi ombord. To af kahytterne kan tage 3 personer. 

Tekniske specifikationer
Skibet sejler under kroatisk flag. Den har 2 motorer og sejler med en gennemsnitsfart på 9 knob (ca. 16,5 km/t). Tophastigheden er på 11 knob (ca. 20 km/t).
Skibet tilhører DELUXE klassen.

 Antal passagerer: Max 38 passagerer  Skibets længde: 40,60 meter
 Antal kahytter: 18 kahytter  Skibets bredde: 8,10 meter
 Besætning: 7 besætningsmedlemmer (kroatiske)  Skibet blev søsat i 2015


 

Datoer & priser

Side 2 af 2

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserFra pris
30-08-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Split815.990,-Bestil
06-09-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Dubrovnik815.990,-Bestil
04-10-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Dubrovnik812.690,-Bestil
11-10-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Split810.490,-Bestil
18-10-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Dubrovnik810.290,-Bestil
25-10-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Split89.490,-Bestil