Costa Deliziosa

Velkommen ombord på COSTA DELIZIOSA

Costa Deliziosa er skabt til at give en unik rejseoplevelse. Skibet er udsmykket med inspiration fra musikkens verden, og det farverige interiør karakteriserer den atmosfære, der er ombord.

Costa Deliziosa blev blev søsat i februar 2010 og blev, som det første skib, døbt i de Forenede Arabiske Emirater forud for sin jomfrurejse. Skibets tema er "la nave del piacere", som betyder fornøjelsernes eller nydelsernes skib, og det er det! Som navnet på skibet også antyder, er der her fokus på det delikate og lækre design, eksklusive materialer og fantastiske kunstværker. Og faciliteterne ombord er også tro mod temaet. Du kan f. eks. slappe helt af i det 3500 m2 store Samsara Spa, hvor der er thalassoterapi-pool, tyrkisk bad, et væld af afstressende krops- og ansigtsbehandlinger og et stort fitnesscenter, som tilbyder både yoga- og pilatestimer, hvor kroppens velvære er i centrum. Skibet har endda enkelte suiter med direkte udgang til Samsara Spa.

Indretning af skibet
Skibet har 12 dæk, hvoraf dæk 1 til 12 er for passagerer. I forenden, midten og bagenden ligger skibets elevatorer. Dæk 2 er indgangsdæk med reception, udflugtssalg, business center og atrium. Det er også her, du finder Casino Gaius. På dæk 2 og 3 findes skibets hovedrestauranter med a-la-carte servering. Disse er inkluderet i dit krydstogt. Derudover findes der 3 specialrestauranter ombord, hvor du bl.a. kan få en pizza. På disse restauranter betaler du en merpris.

Forrest på dæk 2 og 3 og finder du det store teater, hvor der hver aften er underholdning. 


Dæk 4 til 8 er fortrinsvis kahytter. Der er også enkelte kahytter på dæk 1. Samsara kahytter findes på dæk 8.

På dæk 9 ligger det store indbydende soldæk med poolområde og liggestole. I bagenden er den store buffetrestaurant, som også er inklusive i rejsens pris. 

Påklædning ombord er generelt afslappet, og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs. 


Tekniske specifikationer

 Antal passagerer: Max kapacitet 2.260  Skibets længde: 294 meter
 Antal besætning: Ca. 1.050  Skibets bredde: 32 meter
 Antal kahytter ialt: 1.130  Skibets max. hastighed: 43 km/t 
 Antal dæk på skibet: 12  Skibets tonnage: 92.700 tons
 Skibet er indregistreret i Italien  Skibet blev søsat i 2010

 

Kahytter
Costa Deliziosa har et stort udvalg af kahytter. Fælles for alle kahytstyper er det stilfulde interiør, der går igen over hele linjen. Alle kahytter er som minimum udstyret med aircondition, garderobe, badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en safetyboks. Alle dobbeltsenge i kahytterne kan ændres til 2 enkeltsenge.

Det er muligt at købe familiekahytter, som oftest består af 2 kahytter ved siden af hinanden med forbindelsesdør imellem. Disse er dyrere end opredninger men også et godt alternativ, hvis man gerne vil have lidt ekstra plads. 

 

Kahytter