M/S Splendid / Captain Bota / San Spirito / Invictus - Dubrovnik til Split

på cruise i den kroatiske skærgård

Hver lørdag fra maj til oktober sejler M/S Splendid, M/S Captain Bota, M/S San Spirito og M/S Invictus fra Dubrovnik til Split eller omendt. Oplev Kroatiens rige arv samt skønheden på øerne og langs kysten. Forkæl alle dine sanser, udforsk de inspirerende små øer, tag på slentretur i fiskerlandsbyer og smag på de lokale middelhavsretter fra hyggelige restauranter, inden dagen afsluttes med en sjus i nattelivet. En vidunderlig tur venter. 

Tag på opdagelse i Adriaterhavet med skibet M/S Splendid, som har plads til max 38 gæster. Krydstogtet er en perfekt kombination af svalende svømmestop, besøg i små hyggelige fiskerlejer og ophold i spændende byer, der byder på interessant kultur.

Denne tur byder på et "one way" program, således man starter og slutter 2 forskellige steder. Det betyder mere tid til at komme omkring de mindre kendte og fjernere øer som Vis og Bisevo. Her findes små tidslommer med en eventyrlig atmosfære. Dette kombineres med de mere markante anløb som Hvar, Bol og Korcula. Og så må vi ikke glemme både start- og slutområderne, som begge er kulturelle mesterværker. Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord på M/S Splendid!

Livet ombord
Tidligt hver morgen hiver kaptajnen ankeret i land og begynder at sejle. Lige så stille begynder folk at indfinde sig til morgenmaden. Med friskbagt brød og nybrygget kaffe kan du nyde morgenen og ofte også formiddagen på bådens soldæk.

I løbet af dagen stopper båden, hvor der er mulighed for at køle sig ned i det dejlige krystalklare vand. Inden båden tager videre til næste stop, serveres der en dejlig frokost ombord. Når vi er fremme ved næste havn, bestemmer man selv, hvad man vil lave - f.eks. tage på en guidet gåtur rundt i området, cykle, shoppe eller slå sig ned på en hyggelig restaurant og nyde livet.

 

DAG 1: DUBROVNIK
Yachten ligger klar i Dubrovnik Gruz havn, hvor I kan gå ombord hele dagen. Ankomst er mulig hele dagen - passagerer, der ankommer tidligt, kan efterlade bagage ombord - kahytter er klar fra kl. 14:00.
Benyt dagen til at opleve vidunderlige Dubrovnik. 

Der er velkomstmøde på skibet kl. 19:00, hvor I vil blive introduceret for kaptajnen, besætningen og jeres medpassagerer for den kommende uge.
Velkomstmiddag serveres kl. 19.30.
Ankommer man sent, venter kaptajnen oppe på jer, såfremt der er givet besked om sen ankomst, og her kan i få aftensmad ved ankomst.
Måltider ombord: Velkomstmiddag.

DAG 2: DUBROVNIK - SLANO
Efter morgenmaden henter jeres engelsktalende guide jer i bus ved båden og kører jer til byens historiske centrum.
Den berømte by er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og byder på en uforglemmelig dag. Guiden viser jer de mest interessante steder og seværdigheder i Dubrovnik og fortæller den spændende historie.
Efter byturen overlades I på egen hånd, hvor der er god tid til at udforske byen yderligere. Tag en gåtur på selve bymuren, nyd en tur med svævebanen til toppen af ​​Mount Srđ eller gå på udkig efter de mange tv-locations fra "Game of Thrones".

Der er arrangeret transfer tilbage til båden ca. kl. 12.00 , frokosten indtages ombord på skibet, hvorefter kursen sættes mod Slano, der ligger på fastlandet ikke langt derfra. Slano har billedskønne strande, tæt nåleskov og smukke olivenlunde. Området er kendt for deres kultur traditioner og mange historiske monumenter.
Nyd middagen på en af de lokale restauranter.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost

DAG 3: SLANO - NATIONAL PARK MLJET - KORČULA
Efter morgenmad, sættes kursen mod Mljet, hvor det er tid til at udforske National Park Mljet (adgangsgebyrer er ikke inkluderet). Besøg St. Mary-øen med dens benediktinerkloster fra det 12. århundrede og tag en svømmetur i hjertet af denne uberørte nationalpark.

Frokost serveres ombord, når krydstogtet fortsætter mod øen Korčula, hvor der er ankomst om eftermiddagen. Korčula er en historisk by, som er kendt som fødestedet for Marko Polo, en af ​​de mest berømte opdagelsesrejsende i verden. Jeres engelsktalende guide tager jer med på en tur til Korčula by, gennem dens smalle og brostensbelagte gader og fortæller om byens rige historie.
I får resten af aftenen fri til at opleve byen og spise på en af ​​de lokale restauranter efter eget valg.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

DAG 4: KORČULA - VIS
Efter morgenmaden sejler I mod Vis. Der er frokost ombord, og der vil være et svømmestop undervejs.
Om eftermiddagen når I frem til Vis. 
Sammenlignet med andre Adriaterhavsøer er Vis temmelig unik. Vis var en vigtig strategisk militær fæstning i mange år og blev dermed skånet for den overdrevne turistudvikling, som mange naboøer har oplevet. Således har Vis bevaret sine uspolerede strande, det økologiske landbrug og den traditionelle arkitektur.

Nyd eftermiddagen med at udforske byen Vis med dens maleriske stengader, uberørte strande og fine taverner. En hyggelig og rolig lille by.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Tilkøb ekstra udflugt på Vis
Tag med på en hyggelig eftermiddagstur rundt på Vis. I bliver afhentet i bus og bevæger jer af krogede veje op ad bjergene, som omkranser bugten. På toppen har I den flotteste udsigt ned over havnen og båden. Herefter går det igen nedad gennem vinmarker og olivenlunde. Undervejs passerer I også de allieredes lufthavn fra 2. verdenskrig. Turen ender i det lille stemningsfulde fiskerleje Komiza. Her er der tid på egen hånd til at opleve den betagende by. Der bliver også tid til at spise aftensmad på en af de hyggelige restauranter i byen. Turen købes ombord.

DAG 5: VIS - BIŠEVO - HVAR
Efter morgenmaden sejler I til øen Biševo og den blå grotte - en af de mest berømte naturlige attraktioner i hele Adriaterhavet.
Blue Cave er en grotte, der kun kan nås med båd. Hulens naturlige undervandsindgang skaber et magisk dybt blåt lys, der oplyser det indre. Solstrålerne, der trænger gennem grottens åbning, reflekteres fra den hvide bund, hvilket skaber en forbløffende effekt som skinnende sølvlys.

Efter et svømmestop og frokost fortsætter I med at sejle mod øgruppens mest solrige ø - nemlig den omsværmede ø Hvar. Hvar er sin helt egen perle og oser af ægte middelalderlig charme. Langs de mange bugter findes små badesteder og caféer. Hvar er en af ​​de mest elskede steder i Kroatien og et mødested for det internationale jetset. En sublim ø og en yndet by. Ankomst til Hvar sidst på dagen, hvor en lokal engelsktalende guide viser jer gennem byen. I hører om øens historie, den unikke kultur og livsstilen på en ægte turistø. Specielt for Hvar er bl.a. de mange lavendelmarker, der også fortælles om.
Herefter er aftenen fri. Oplev Hvar på egen hånd - Find et hyggeligt spisested og nyd evt. et par drinks på én af byens mange barer eller caféer. Her er virkelig smækfyldt med god stemning. Læs mere om Hvar.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Bemærk: Besøget i Blue Cave er afhængigt af vejrforholdene, da højvande og høje bølger kan forhindre besøget. Jeres kaptajn informerer om tilgængeligheden om morgenen for det planlagte besøg.

DAG 6: HVAR - BOL - PUČIŠĆA
Morgenafgang mod øen Brac. Her lægger vi til i den lille by Bol, som i virkeligheden er bedst kendt for den attraktive og ejendommelige strand Zlatni Rat (Golden Cape). 
Stranden topper jævnligt listen over Europas smukkeste strande og er uden tvivl i hvert fald Kroatiens flotteste strand (med rullesten). En sjov trekantet tange med badevand på begge sider. Der er ca. 2 km til centrum af Bol, hvor båden lægger til. Udover stranden er der tid til at nyde den lille dalmatiske by på en shoppetur eller til at tage en kop kaffe og en svømmetur.

Efter frokost sejler vi om på nordsiden af Brac til Pučišća - den største by på øen Brac og en hel anden oplevelse. Pučišća ligger inde i en dyb fjord omringet af tre dale. Herfra rejser byen sig stolt med stejle klippesider hele vejen rundt. Et ægte mesterværk skabt naturligt af havets og tidens tand. Byen har en rustik atmosfære med skinnende hvide stenfacader. Det giver et autentisk middelhavs "look". Byen er især kendt for sine stenbrud, og det er da også her, landets eneste stenhuggerskole er beliggende. Bl.a. er der herfra hentet sten til søjlerne i "Det hvide hus" og slottet i Wien.
Om aftenen er vi klar til Kaptajnens middag ombord.
Måltider ombord: Morgenmad, frokost og Kaptajnens middag. 

DAG 7: PUČIŠĆA - OMIŠ - SPLIT
Start dagen med morgenmad, mens vi cruiser over Brac kanalen til fastlandet ved kyst- og feriebyen Omis.
En gammel antik by med bymure, fæstninger, stenkirker og kalkstensfliser i de smalle gader. Byen er placeret lige ved Cetina flodens udløb og  byder på fine strande. Formiddagen er stille og rolig med tid til både en svømmetur og en slentretur i den gamle by, som i øvrigt har været hjemsted for en del pirater.

Frokost serveres ombord, og snart går det mod kulturbyen Split - turens sidste stop.
Her skal vi på en guidet sightseeingtur i Splits indre bykerne, hvor vi bl.a. går gennem det verdensberømte Diocletian's Palace, hvor nogle scener fra "Game of Thrones" er indspillet. Den mere end 1.700 år gamle by bugner af historiske vingesus og middelalderlige seværdigheder. Mange af disse er beliggende indenfor Splits historiske bykerne, der er skrevet på UNESCO's verdensarvsliste.
Nyd også en afslappet gåtur langs havnepromenaden Rivan, hvor der er et stort udvalg af restauranter og caféer.
Det perfekte sted at nyde en afslutningsmiddag og et par farverige cocktails. 
Måltider ombord: Morgenmad og frokost. 

Tilkøb ekstra udflugt fra Split:
Fra Split tilbydes 2 valgfrie udflugter. Den ene går til Krka Nationalparken. Med sit høje vandfald Skradinski Buk er det et af Kroatiens naturlige vidundere. En smuk tur til et flot naturområde. Alternativt er der en tur til den 2.300 år gamle fiskerlandsby Trogir, som har en rig kultur, der stammer tilbage fra de gamle grækere og romerne. Begge udflugter afsluttes i tide til at I kan nå Split city-tur. Turene købes ombord.

DAG 8: SPLIT
Morgenmad og afstigning kl. 9:00. Det er tid til at tage afsked med nye bekendtskaber og checke ud fra båden.
Bagagen kan opbevares, hvis du har et sent fly, og ellers er du klar til at fortsætte ferien på en af øerne eller i Split.
Måltider ombord: Morgenmad.

BEMÆRK: Turene sejles også i omvendt rækkefølge, hvor man starter i Split og slutter i Dubrovnik. Her besøger man de samme øer og områder og har de samme oplevelser inkluderet i rejsen. Under bestilling kan man se, om ruten starter i Split eller Dubrovnik. 

 

Inkluderet i prisen:
  • Engelsktalende cruise manager ombord
  • 7 nætter i valgte kahytskategori
  • Velkomstmiddag + kaptajnens middag
  • Morgenbuffet hver dag samt 6 x frokostmenu
  • Frisk frugt serveret i hovedloungen
  • Byrundture i Dubrovnik, Korčula, Hvar og Split med engelsktalende guide
  • Gratis wi-fi ombord - dækning varierer
  • Daglig rengøring af kahyt samt linnedskift 1 gang
  • Fri adgang til frisk drikkevand
  • Rooftop Jacuzzi
  • Badehåndklæde
  Ikke inkluderet i prisen:
  • Drikkevarer ombord
  • Ikke nævnte aftensmåltider
  • Fly og transfer til Split (organiseres efter ønske)
  • Indkvartering før / efter cruise (organiseres efter ønske)
  • Entre til Mljet National Park - ca. 30 euro som betales på stedet
  • Entre til Blue Cave - ca. 20 euro pr. person som betales på stedet.
  • Skatter og afgifter -  50 euro pr. pers - betales kontant ombord
  • Drikkepenge til personalet - vi anbefaler ca. 85 euro pr. pers.
  • Ekstra udflugter

 

Værd at vide

  • Besætningen er kroatisk, og skibssproget er engelsk.
  • Der kan ikke betales med kreditkort ombord. Betaling af drikkevarer foregår den sidste dag i lokal valuta.
  • Båden er licensregistreret som restaurant. Derfor kan der ikke medbringes egen alkohol ombord.
  • Tag badehåndklæde med. Alternativt kan der lejes badehåndklæde ombord for ca. 7 euro pr. uge.
  • Båden kan ikke altid lægge til direkte ved kajen. Både kan fortøjres sidelæns til andre både, således man nogle gange skal over andre både.
  • Der er ca. 50-300 meters gang til båden, fra hvor transferbussen standser. Bagagen bæres selv.
  • Krydstogtet er ikke velegnet for børn under 12 år.

 

Bemærk
Der gøres alt for at overholde den planlagte rute. Men der tages forbehold for ændringer i tidsplanen og ruten, som er udenfor rederiets kontrol.

Pris fra:
8.490,-
Dage:8
Enhver online bestilling er med forbehold for plads og pris, og derfor først gyldig når vi har genbekræftet dette.

• Besætningen er kroatisk og skibssproget er engelsk.

• Båden er licensregistreret som restaurant. Derfor kan der ikke medbringes egen alkohol ombord.

• Båden kan ikke altid lægge til direkte ved kajen. Både kan fortøjres sidelæns til andre både, således man nogle gange skal over andre både.

• Der er ca. 50-300 meters gang til båden, fra hvor taxi/busser kan holde. Herfra bæres bagagen selv.

• Der gøres alt for at overholde den planlagte rute. Men der tages forbehold for ændringer i tidsplanen og ruten, som er udenfor rederiets kontrol.

Transportmåde:Ingen transport
Bestil rejse

Datoer & priser

Side 2 af 3

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserFra pris
28-06-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Invictus fra Dubrovnik817.690,-Bestil
28-06-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S San Spirito fra Dubrovnik817.690,-Bestil
12-07-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Invictus fra Dubrovnik815.990,-Bestil
12-07-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S San Spirito fra Dubrovnik815.990,-Bestil
26-07-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Dubrovnik813.990,-Bestil
26-07-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Invictus fra Dubrovnik815.990,-Bestil
26-07-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Splendid fra Dubrovnik811.490,-Bestil
26-07-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S San Spirito fra Dubrovnik815.990,-Bestil
09-08-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Dubrovnik813.990,-Bestil
09-08-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Invictus fra Dubrovnik815.990,-Bestil
09-08-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Splendid fra Dubrovnik811.490,-Bestil
09-08-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S San Spirito fra Dubrovnik815.990,-Bestil
23-08-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Dubrovnik813.790,-Bestil
23-08-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Invictus fra Dubrovnik815.990,-Bestil
06-09-2025Ingen transport8 dages yacht cruise i Kroatien. M/S Captain Bota fra Dubrovnik815.990,-Bestil

Skib

Yacht Invictus

Yacht Invictus

Velkommen ombord på M/S Invictus Det krystalklare vand under adriaterhavets blå himmel er tiltalende på mange måder. Kombineres disse omgivelser med en luksus Yacht og roligt t...
Yacht San Spirito

Yacht San Spirito

Velkommen ombord på M/S San Spirito Yacht crusing langs den charmerende kroatiske kyst er mere populært end nogensinde. Livet ombord er fyldt med overraskelser, og hver dag oplever du...
Yacht Splendid

Yacht Splendid

Velkommen ombord på M/S SPLENDID Oplev et fantastisk Yacht Cruise rundt blandt de skønne Kroatiske øer. Ombord nyder du livet i luksus, og når i kommer i havn, ligger de...