M/S Ambassador / Mama Marija II - Split til Dubrovnik

PÅ CRUISE I DEN KROATISKE SKÆRGÅRD

Hver lørdag fra april til oktober sejler M/S Ambassador og M/S Mama Marija II fra Split til Dubrovnik eller omvendt. Luksusture af en uges varighed som bringer dig til nye horisonter og highlights. En vidunderlig  tur med en kombination af fortryllende små laguner, der er perfekte til et svømmestop, og de store historiske vingesus i landets kulturelle byer. 

Tag på opdagelse i Adriaterhavet på Yacht Cruise med plads til max 40 gæster. Krydstogtet er en perfekt kombination af svalende svømmestop, besøg i små hyggelige fiskelejre og ophold i spændende byer, der byder på interessant kultur.

Denne tur byder på et "one way" program, således man starter og slutter 2 forskellige steder. Det betyder mere tid til at komme omkring de mindre kendte og  fjernere øer som Vis og Bisevo. Her findes små tidslommer med en eventyrlig atmosfære. Dette kombineres med de mere markante anløb som Hvar, Bol, Korcula og Mljet. Og så må vi ikke glemme både start- og slutområderne, som begge er kulturelle mesterværker. Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord på M/S Ambassador!

Livet ombord
Tidligt hver morgen hiver kaptajnen ankeret i land og begynder at sejle. Lige så stille begynder folk at indfinde sig til morgenmaden. Med friskbagt brød og nybrygget kaffe kan du nyde morgenen og ofte også formiddagen på bådens soldæk.

I løbet af dagen stopper båden, hvor der er mulighed for at køle sig ned i det dejlige krystalklare vand. Inden båden tager videre til næste stop, serveres der en dejlig frokost ombord. Når vi er fremme ved næste havn, bestemmer man selv, hvad man vil lave - f.eks. tage på en guidet gåtur rundt i området, cykle, shoppe eller slå sig ned på en hyggelig restaurant og nyde livet.

 


Dag 1 • SPLIT
M/S Ambassador ligger klar i Split havn, hvor du kan gå ombord hele dagen.
Ankomst er mulig hele dagen - passagerer, der ankommer tidligt, kan efterlade bagage ombord - kahytter er klar fra kl. 14:00.
Ankommer i sent, venter kaptajnen oppe på jer, såfremt i sørger for at give besked om den sene ankomst.
Der vil også blive serveret en middag til de senest ankomne.

Benyt dagen til at opleve vidunderlige Split. 
Der er velkomstmøde på skibet kl. 19:00, hvor du vil blive introduceret for kaptajnen, besætningen og dine medpassagerer for den kommende uge.
Velkomstmiddag serveres kl. 19.30.
Måltider ombord: Velkomstmiddag.

Dag 2 • SPLIT - TROGIR
Start dagen med en guidet sightseeingtur i kulturbyen Split, hvor vi bl.a. går gennem det verdensberømte Diocletian's Palace - her hvor nogle scener fra "Game of Thrones" er indspillet. Den mere end 1700 år gamle by bugner af historiske vingesus og middelalderlige seværdigheder.
Mange af disse er beliggende inden for Splits historiske bykerne, der er skrevet på UNESCOs verdensarvsliste.
Nyd også en afslappet gåtur langs havnepromenaden Rivan, hvor der er et stort udvalg af restauranter og caféer. 

Kl. 12 forlader skibet havnen i Split og drager mod kystbyen Trogir - en anden by, der er indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste.
Frokosten serveres ombord, og der er et svømmestop undervejs. 
Ankomst til hyggelige Trogir om eftermiddagen.
Denne lille by er bogstaveligt talt som et museum - fyldt med paladser, kirker, klostre og tårne, hvor hovedattraktionen er St. Lawrence-katedralen. Sandsynligvis det fineste eksempel på sakral arkitektur i Kroatien. Vores engelsktalende guide tager jer med på en bytur i Trogir. Bagefter er aftenen på egen hånd - fri til at udforske eller spise en middag i en af ​​Trogirs hyggelige konobas eller taverner.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.


Dag 3 • TROGIR - BOL - VIS
Morgenafgang mod øen Brac. Her lægger vi til i den lille by Bol, som i virkeligheden er bedst kendt for den attraktive og ejendommelige strand Zlatni Rat (Golden Cape).
Stranden topper jævnligt listen over Europas smukkeste strande og er uden tvivl i hvert fald Kroatiens flotteste strand (med rullesten). En sjov trekantet tange med badevand på begge sider.
Der er ca. 2 km til centrum af Bol, hvor båden lægger til. Udover stranden er der tid til at nyde den dejlige dalmatiske by på en gåtur eller til at tage en kop kaffe og en svømmetur.

Ved middagstid serveres frokost ombord.
Efter frokost fortsætter vi med at sejle mod Vis. Sammenlignet med andre Adriaterhavsøer er Vis temmelig unik. Vis var en vigtig strategisk militær fæstning i mange år og blev dermed skånet for den overdrevne turistudvikling, som mange naboøer har oplevet. Således har Vis bevaret sine uspolerede strande, det økologiske landbrug og den traditionelle arkitektur.
Nyd eftermiddagen med at udforske byen Vis med dens maleriske stengader, uberørte strande og fine taverner. En hyggelig og rolig lille by.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Dag 4 • VIS - BISEVO ISLAND - HVAR
Vi sejler til øen Biševo og den blå grotte - en af de mest berømte naturlige attraktioner i hele Adriaterhavet.
Blue Cave er en grotte, der kun kan nås med båd. Hulens naturlige undervandsindgang skaber et magisk dybt blåt lys, der oplyser det indre. Solstrålerne, der trænger gennem grottens åbning, reflekteres fra den hvide bund, hvilket skaber en forbløffende effekt som skinnende sølvlys.

Efter et svømmestop og frokost på båden, fortsætter vi langs kyster og fjorde mod øgruppens mest solrige ø - nemlig den omsværmede ø Hvar.
Hvar er sin helt egen perle og oser af ægte middelalderlig charme. Langs de mange bugter findes små badesteder og caféer. Hvar er en af ​​de mest elskede steder i Kroatien og et mødested for det internationale jetset. En sublim ø og en yndet by.
Ankomst til Hvar sidst på dagen, hvor en lokal engelsktalende guide viser os gennem byen. I hører om øens historie, den unikke kultur og livsstilen på en ægte turistø. Specielt for Hvar er bl.a. de mange lavendelmarker, der også fortælles om.
Herefter er aftenen fri. Oplev Hvar på egen hånd - Find et hyggeligt spisested og nyd evt. et par drinks på én af byens mange barer eller caféer. Her er virkelig smækfyldt med god stemning.
Læs mere om Hvar..
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Bemærk: Besøg i Blue Cave er afhængig af vejrforholdene, da højvande og høje bølger kan forhindre besøget. Din kaptajn informerer om tilgængeligheden om morgenen for det planlagte besøg.

Dag 5 • HVAR - KORCULA
Efter morgenmaden styrer kaptajnen mod Korčula Island  - og mon ikke der igen er plads til en dukkert ved en af de storslåede strande, vi passerer.
Frokost spises ombord inden ankomst til Korčula by på Korčula Island.

Korčula er bl.a. kendt som fødested for Marco Polo, den berømte opdagelsesrejsende.
Vel fremme er vores engelsktalende guide klar til at føre os på City-tur gennem de smalle, brostensbelagte gader. Midt i byen står St. Markus katedralen, der er bygget i kalksten og har mange smukke udsmykninger.
Resten af ​​aftenen er fri, og der er tid til at finde et lækkert og spændende spisested i de smalle og krogede gader - og måske slutte af med en drink et hyggeligt sted. Øen oser af charme.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Dag 6 • KORCULA - NATIONAL PARK MLJET -  SLANO
Efter skøn morgenmad ombord sættes kursen mod øen Mljet, hvor vi allerede forventer at ankomme ved 10.00. Her har I præcis nok tid til at udforske nationalparken (indgangsgebyr er inkluderet). Gå en smuk tur rundt om den store og lille sø, besøg den lille Islet of St. Mary med et benediktinerkloster fra det 12. århundrede eller tag en svømmetur i hjertet af Mljet Nationalpark.
Frokosten spises ombord på båden.

Om eftermiddagen fortsætter vi med vores yacht cruise til Slano, der ligger på fastlandet ikke langt derfra.
Slano er en af de smukkeste steder langs Dubrovnik rivieraen, med smukke strande, tæt nåleskov, olivenlunde og flere historiske monumenter.
Om aftenen skal vi have Captain's Dinner om bord sammen med lidt levende musikunderholdning. 
Måltider ombord: Morgenmad, frokost og Kaptajnens middag.

Dag 7 • SLANO - DUBROVNIK 
Efter morgenmaden sejler i langs bredden af ​​Elaphite-øerne, hvor der atter er tid til et svømmestop, inden frokosten serveres.
Denne indtages på båden lige foran byens historiske centrum.
Resten af dagen er afsat til at opleve fortryllende Dubrovnik. En legendarisk og celeber middelalderby. Vores engelsktalende guide henter os i bus ved båden og kører os til byens historiske centrum. Den berømte by er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og byder på en uforglemmelig dag.

Guiden viser dig de mest interessante steder og seværdigheder i Dubrovnik og fortæller den spændende historie.
Efter byturen overlades du på egen hånd, hvor der er god tid til at udforske byen yderligere. Tag en gåtur på selve bymuren, nyd en tur med svævebanen til toppen af ​​Mount Srđ eller gå på udkig efter de mange Tv-locations fra "Game of Thrones".
Returtransport til båden er planlagt om aftenen.
Alternativt kan du tage en taxi tilbage på egen hånd. Vi anbefaler klart at blive inde i byen og finde et super hyggeligt spisested. Der er rigtig mange at vælge mellem. Snart vil du se, hvorfor denne by kaldes Adriaterhavets perle.
Måltider ombord: Morgenmad og frokost.

Dag 8 • DUBROVNIK
Morgenmad og afstigning kl. 9:00. Det er tid til at tage afsked med nye bekendtskaber og checke ud fra båden.
Bagagen kan opbevares, hvis du har et sent fly, og ellers er du klar til at fortsætte ferien på en af øerne eller i Dubrovnik.
Måltider ombord: Morgenmad.

BEMÆRK: Turene sejles også i omvendt rækkefølge, hvor man starter i Dubrovnik og slutter i Split. Her besøger man de samme øer og områder og har de samme oplevelser inkluderet i rejsen. Under bestilling kan man se, om ruten starter i Split eller Dubrovnik. 

 

Inkluderet i prisen:
  • Engelsktalende cruise manager ombord
  • 7 nætter i valgte kahytskategori
  • Velkomstmiddag + kaptajnens middag
  • Morgenbuffet hver dag samt 6 x frokostmenu
  • Frisk frugt serveret i hovedloungen
  • Eftermiddagste med kage/kiks
  • Byrundture i Split, Trogir, Hvar, Korčula og Dubrovnik med engelsktalende guide
  • Entre til Blue Cave + Mljet National Park
  • Gratis Wi-Fi ombord - dækning varierer
  • Strandhåndklæde
  • Daglig rengøring af kahyt samt linnedskift 1 gang
  • Fri adgang til frisk drikkevand
  • CCTV sikkerhedskameraer ombord
  • Mulighed for betaling med kort
  Ikke inkluderet i prisen:
  • Drikkevarer ombord
  • Ikke nævnte aftensmåltider
  • Fly og transfer til Split / Dubrovnik (arrangeres efter ønske)
  • Indkvartering før / efter cruise (organiseres efter ønske)
  • Skatter og afgifter -  50 euro pr. pers. - betales kontant ombord
  • Drikkepenge til personalet - vi anbefaler ca. 85 euro pr. pers.
  • Valgfri udflugt i Split (Krka National Park), Vis tour, Ston udflugt

 

Værd at vide

  • Besætningen er kroatisk og skibssproget er engelsk.
  • Båden er licensregistreret som restaurant. Derfor kan der ikke medbringes egen alkohol ombord.
  • Båden kan ikke altid lægge til direkte ved kajen. Både kan fortøjres sidelæns til andre både, således man nogle gange skal over andre både.
  • Der er ca. 50-300 meters gang til båden, fra hvor transferbussen standser. Bagagen bæres selv.
  • Krydstogtet er ikke velegnet for børn under 12 år.

 

Bemærk
Der gøres alt for at overholde den planlagte rute. Men der tages forbehold for ændringer i tidsplanen og ruten, som er udenfor rederiets kontrol.

Pris fra:
12.590,-
Dage:8
Enhver online bestilling er med forbehold for plads og pris, og derfor først gyldig når vi har genbekræftet dette.

• Besætningen er kroatisk og skibssproget er engelsk.

• Båden er licensregistreret som restaurant. Derfor kan der ikke medbringes egen alkohol ombord.

• Båden kan ikke altid lægge til direkte ved kajen. Både kan fortøjres sidelæns til andre både, således man nogle gange skal over andre både.

• Der er ca. 50-300 meters gang til båden, fra hvor taxi/busser kan holde. Herfra bæres bagagen selv.

• Der gøres alt for at overholde den planlagte rute. Men der tages forbehold for ændringer i tidsplanen og ruten, som er udenfor rederiets kontrol.
Transportmåde:M/S Ambassador fra Split
Bestil rejse

Hotel

Yacht Ambassador

Yacht Ambassador

Velkommen ombord på M/S AMBASsador Oplev et fantastisk Yacht Cruise rundt blandt de skønne Kroatiske øer. Ombord nyder du livet i luksus, og når i kommer i havn, ligger ...