Nice
Nice er Frankrigs største turiststed og landets 5. største by. Her vrimler med caféer, restauranter, spændende forretninger og markeder. Strandpromenaden, shopping og caféliv er blot et par af hverdagens glæder her.
Når du er i Nice, så husk at nyd en slentretur langs strandpromenden med udsigt til det azurblå Middelhav, palmerne og de delikate restauranter, så forstår du pludselig hvorfor så mange elsker Nice. Du får essensen af Cõte d´Azur når du besøger Nice og får mulighed for at bl.a. besøge filmens by Cannes eller måske slottet i Monaco, mulighederne er mange i denne skønne by.
Praktiske informationer
Service i Nice
Opholdet i Nice er på egen hånd. Du sørger selv for din transport til/fra hotel. Hvis du måtte have specielle ønsker, så er du velkommen til at kontakte kontoret i Danmark, hvorefter vi vil kunne henvise til vor agent på steder, der vil være behjælpelig med det meste.
Shopping i Nice
I Nice vrimler det med caféer, restauranter, spændende forretninger og markeder. I de gamle, smalle gader finder du den intense Middelhavskultur. Du finder også farverige paladser, Den Gamle Bydel, Matisse-museet, og hvis du ikke ønsker at være kulturel, men hellere vil nyde dagene på stranden, så er dette bestemt også både muligt og anbefalelsesværdigt.
Mad og drikke i Nice
Der er mange lækre restauranter i Nice. Ved strandpromenaden ligger en række gode restauranter, hvor du kan nyde havudsigten mens du spiser. Også i den gamle charmerende bydel, ligger der et stort udbud af tiltalende spisesteder, barer og natklubber. De pastelfarvede huse med røde tagsten, hvor du virkelig kan fornemme den summende Middelhavsstemning.
Prisniveau i Nice
Priserne i Nice ligner meget de danske priser. Du kan gå på restaurant og spise 3-retters menu fra 100-150 kr.
Ankomst med fly til Nice
Navn: Nice-Côte d'Azur Airport (NCE)
Afstand til centrum: Ca. 9 km
Når du kommer til Nice med fly, skal du selv sørge for at komme til og fra dit hotel. Lufthavnen i Nice, er forholdsvis lille og let at finde rundt i. Check-in i lufthavnen er 2 timer før afrejse.
Fra lufthavn til hotel og omvendt, kan bl.a. følgende benyttes:
- Taxi: Pris ca. 20-30 EUR. Aftal altid prisen med chaufføren på forhånd.
- Lokalbus: Pris ca. 4 EUR.
Kultur & oplevelser
Værd at opleve i Nice
I Nice:
- Den Russiske Kirke
- Den franske riviera
- Musée Matisse
- Rue Masséna & Place Magenta
- Den Gamle Bydel
Udenfor Nice:
- Monaco
- Cannes