Et utrolig aktivt og stort kompleks lidt tilbagetrukket fra Alcudias centrum og strand. Her er et overflødighedshorn af faciliteter og aktiviteter for børnefamilier. Selvom dette store kompleks med sine 17 bygninger umiddelbart virker meget stort, så har man formået at inddele resortet i mindre hotelområder forbundet af bl.a. grønne områder og 8 poolområder. Uanset i hvilken bygning du bliver indkvarteret, har du fri adgang til alle poolområder. I dette resort finder du flere restauranter, barer, butikker, legepladser, tennis, squash, hesteridning, minigolf, basket, volley, bordtennis, billard m.m. Når mørket falder på, tændes lysene over den store scene, og så er der ellers underholdning for alle. Der er forskellige shows, entertainment, musik mv. hver eneste aften, som du kan nyde sammen med familien omkring aftenkaffen, imens de mindre børn har alt for travlt med at lege på legepladsen med deres nye venner. Her er virkelig stemning og underholdning for alle. I løbet af dagen arrangeres der også forskellige aktiviteter, som børnene naturligvis er velkomne til at deltage i. Hvis du søger et aktivt resort med masser af liv, faciliteter og aktiviteter, så er vi sikre på, at Bellevue er det helt rigtige!
Beliggenhed
En lille smule tilbagetrukket fra Alcudias centrum. For at komme til stranden går du ned igennem den centrale bydel med butikker, barer og restauranter. Bemærk afstandene er målt fra hovedreceptionen.
Forplejning
Opholdet er uden forplejning, men der er mulighed for at tilkøbe morgenmad, halvpension eller All Inclusive. Pris for 7 x halvpension er ca. kr. 840 pr. voksen. Børn 2 - 11 år halv pris.
All Inclusive består af:
08.00-10.30 Morgenbuffet
11.00-12.30 Snacks
13.00-15.00 Lunchbufet
15.30-17.30 Snacks
18.00-21.30 Aftenbuffet
22.00-23.00 Snacks
10.00-18.00 Drikkevarer ved Leda og Sirena poolbars
10.00-24.00 Drikkevarer ved Morocco Bar
Lejlighederne
Pæne og funktionelle ferielejligheder der har, hvad man har brug for. Der er bad/toilet, køkkenniche, balkon og sat-tv.
• TYPE A er studio for max. 3 personer + evt. babyseng (ca. kr. 250,- pr. uge) eller 2 voksne og 2 børn
• TYPE B er 2-værelses med 1 soveværelse for max. 4 personer
• TYPE C er 3-værelses med 2 soveværelser for max. 6 personer