Tema: Andrea Bocelli i Budapest
Vi afventer nye datoer for 2020...
RING OG HØR
DEN SKØNNESTE MUSIK...... EN MINDEVÆRDIG OPLEVELSE.
Oplev en storslået livekoncert med Andrea Bocelli på en dejlig forlænget weekendtur til Budapest. Andrea Bocelli byder på en af de helt store klassiske musikoplevelser. En verdenstjerne som kun indtager de helt store scener. Kombiner oplevelsen med et par hyggelige dage i den smukke by Budapest.
ANDREA BOCELLI
Andrea Bocelli er en af tidens mest eftertragtede klassiske sangere og er med mere end 80 millioner solgte albums på verdensplan den mest succesfulde solo klassiske artist nogensinde. Med sin meget specielle stemme tryllebinder Bocelli verden. Koncerten den 25. november i Papp Laszlo Sport Arena er en blanding af opera, velkendte Italienske sange og numre af mere popagtig karakter. Højtiden nærmer sig, så mon ikke der sniger sig en julesang eller to ind denne aften. Andrea Bocelli akkompagneres af Det Ungarske Symfoniorkester med kor.
Budapest er en af Europas mest stemningsfulde hovedstæder med et væld af historiske, kulturelle og kulinariske oplevelser. Tag en spadseretur langs Donaus bredder, oplev den imponerende parlamentsbygning samt smukke slotte og bliv fristet af lokale delikatesser på det store indendørs marked, Központi Vasarcsarnok.
Denne rejse finder sted d. 24. november - 27. november 2017 og flyet går direkte fra Kastrup til Budapest, som danner en smuk ramme om en helt særlig ferieoplevelse.
Prisen inkluderer:
- Fly København – Budapest t/r
- Inkl. 10 kg håndbagage
- Transport lufthavn til hotel t/r
- 3 nætter på 4* Hotel Exe Danube inkl. morgenmad
- 4 timers sightseeing i Budapest
- Transport til koncert i Papp Laszio Arena
- Koncertbillet, ring 2-3 (sektor 208-219 samt 324/325)
- "After koncert" middag
- Dansk rejseleder på hele turen
MULIGE TILKØB
Tillæg eneværelse kr. 900,-
Tillæg for ekstra Bagage 20 kg. kr. 250,-
Opgradering af koncertbillet til Ring 1 og 2 (sektor 105-117, 204-205, 222-223) - Tillæg kr. 275,-
Opgradering af koncertbillet til Ring 1 og 2 (sektor 103-104, 118-119, 202-203, 224-225). Tillæg kr. 475,-
Opgradering af koncertbillet til Ring 1 (sektor 101-102, 120-121). Tillæg kr. 775,-
Forbehold for ledige pladser.
HOTEL 4* EXE DANUBE
Nyt og stilfuldt 4-stjernet hotel lige i centrum af Budapest. Hotellets moderne værelser er komfortabelt indrettet med TV, elkedel og eget badeværelse med hårtørrer. Fra hotellet er der kun 400 - 600 meter til Stefans Kirken, operahuset, gågaden Vàci Utca og den historiske ”Avenue” Bemærk: Hotellets beliggenhed er således, at busser IKKE kan køre til hotellet, så man skal gå ca. 300 m.
PROGRAM
Fredag d. 24.11.17
Kl. 06.55 Check-in Terminal 2, Kastrup lufthavn.
Kl. 08.55 Afgang fra Kastrup med ankomst Budapest kl. 10.40 (en forfriskning kan købes ombord).
I ankomsthallen modtages I af den danske turleder. Herefter køres I ind til byen, hvor I kommer på sightseeing. Undervejs indlægges pause til frokost. (Entréer og frokost er inkluderet)
Ca. kl. 15.00 ankomst til hotellet og indkvartering.
Resten af dagen til fri disposition.
Lørdag d. 25.11.17
08.00-10.00 Morgenbuffet på hotellet.
Dagen er til egen disposition. Der er mulighed for at tilkøbe en udflugt, som inkluderer et besøg på store marked og en tur til Szentendre, hvor der holdes frokostpause. Pris. Kr. 275 per person (frokost er ikke inkluderet i prisen) – skal bestilles sammen med rejsen.
Kl. 18.45 Afgang fra hotellet til koncerten, som begynder kl. 20.00.
Straks efter koncerten køres til en hyggelig restaurant, som er beliggende få minutters gang fra hotellet. Her serveres en let ”after koncert middag” - ekskl. drikkevarer.
Søndag d. 26.11.17
Kl. 08.00-10.00 Morgenbuffet på hotellet.
Dagen er til fri disposition - udforsk Budapest og besøg byens stemningsfulde julemarkeder.
Der er mulighed for at tilkøbe en sejltur søndag aften og se Budapest by Night. Sejlturen inkluderer buffet, 1 glas vin og 1 flaske vand samt transport til skibet t/r. Pris kr. 450 per person – skal bestilles sammen med rejsen.
Mandag d. 27.11.17
Kl. 08 00 Morgenbuffet på hotellet.
Kl. 08.45 Afgang fra hotellet til lufthavnen.
Kl. 11.25 Afgang fra Budapest med ankomst til København kl. 13.15.
FORBEHOLD:
Der tages forbehold for ændringer i programmet ligesom der må tages forbehold for aflysning og/eller ændringer i koncerten. Arrangementet vil i så fald ikke blive aflyst, men gennemføres med det program som er muligt og med refundering af den aflyste del - f.eks. koncertbilletten.