Cambodia og Vietnam
Oplev Østens store kulturskatte og betagende historie i det gamle Indokina, Cambodia og Vietnam.
VI starter i byen den lille cambodianske by Siem Reap - en livlig by som oser af charme. Her finder vi Angkor Wat, som er verdens største og mest imponerende tempelkompleks. Lade dig overvælde af det utroligt smukke mesterværk og nyd mindst en fantastisk solnedgang over Angkor Wat. Mindre kendt er landets hyggelige hovedstad Phnom Penh med kælenavn Asiens Paris. Her har de franske kolonister sat sit arkitektoniske præg på byen mens de røde Khmers rædselsregime har skabt en hjerteskærende og uforglemmelig historie i nyere tid.
Vi skifter scene og kommer til Vietnams flodrige Mekongdelta. Ombord på den hyggelige cruisebåd opleves det på tæt hold. Vi drager på cykeltur udi landlige egne og små landsbyer, vi har flere sejlture på mindre floder og ind i små kanaler for at komme tæt på landsbylivet og et stort flydende marked. Vi nyder aftener og middage ombord mens verdens største spisekammer langsom passerer forbi os. Rejsen slutter i storbyen Saigon alias Ho Chi Minh City. Der er tid til den sidste shopping eller måske en afsluttende historisk udflugt til de underjordiske tunnelsystemer fra Vietnam krigen, inden vi mætte af oplevelser sætter kursen mod Danmark.
På vores rejse gennem Cambodja og Sydvietnam støder vi på store kontraster, som er med til at danne de fine nuancer i et farverigt folkeliv. Vi møder to kulturer som hver især har store ar på sjælen, og hvor befolkningen er som kampesten der kæmper, er stærke og vinder. En tur hvor man kommer hjem med en hel anden forståelse for de to landes unikke historie. Bemærk - rejsen kan gennemføres i begge retninger.
Kort dagsprogram
Dag 1: Fly fra København med 1-2 stop
Dag 2: Ankomst til Siem Reap. Transfer til hotellet
Dag 3: Dagen fri. Tilkøb: Khmer rigets gamle hovedstad Angkor Wat.
Dag 4: Dagen fri. Tilkøb: Handelsfolk og fiskere på Tonle Sap søen
Dag 5: Transport til Phnom Penh - Cambodias hovedstad
Dag 6: Heldagsudflugt i Phnom Penh og om de røde Khmer.
Dag 7: Dagen fri.
Dag 8: Speedbådtur fra Phnom Penh til Chau Doc (grænsen).
Dag 9: Transfer til start for Mekong Delta Cruise. Ombordstigning ved middagstid
Dag 10: Mekong Delta Cruise inkl. udflugter
Dag 11: Mekong Delta Cruise slut og transfer til Saigon.
Dag 12: Dagen fri i Saigon. Tilkøb: Vietcongs og Cu Chi tunnels
Dag 13: Dagen fri. Fly til DK
Dag 14: Hjemme igen
Praktisk informationer
Både Cambodia og Vietnam har et stort udvalg af hoteller. Vi sætter selv pris på mindre hoteller i den typiske og charmerende boutique stil. Disse har vi i både 3* og 4* standard. Alle hoteller er håndplukket, de fleste super hyggelige og med en rigtig god beliggenhed. Har i selv et bestemt hotel i elsker eller har fået anbefalet, er det muligt at bytte ud med dem vi foreslår.
Tempoet er langt hen ad vejen dit eget, og der er tid til både at slappe af kombineret med at tage på oplevelser i det eventyrlige land. Hvor travlt i vil have afhænger af hvor mange ekstra udflugter i ønsker ....
Visum Cambodia: Der kræves visum til Cambodai. Dette kan søges online som eVisa - klik. Prisen er ca. 40 dollars og visum gælder i 3 mdr. Fra udstedelsesdatoen. Med dette visum kan du opholde dig 30 dage i Cambodia.
Visum Vietnam: For danske statsborgere kan du opholde dig 15 dage visumfrit i Vietnam.
Hele rejsen er tilrettelagt hjemmefra og I skal blot pakke kufferten og være klar i lufthavnen.
Små grupper: Vi laver rejserne på individuel basis med små grupper på mellem 2 og 16 personer. På den måde kan vi garantere høj kvalitet til alle.
Klima: Cambodia og Sydvietnams klima er præget af 2 monsunsæsoner. Den kølige nordøst monsun, som kun bringer lidt regn, ligger fra november til marts med gennemsnitstemperaturer omkring 25-30°. Fra juni til oktober bringer den sydvestlige monsun høj luftfugtighed, regn og temperaturer på omkring 30°. De mest behagelige måneder at besøge Cambodja er december, januar og februar. Cambodjanerne selv er dog glade for den regnvåde sommerperiode og fejrer monsunregnens medfølgende frugtbarhed ved den årlige "Vandenes fest".
Program
DAG 01: AFREJSE TIL CAMBODIADer er afrejse fra København mod Siem Reap i løbet af eftermiddagen. Undervejs vil der blive sørget godt for jer. |
DAG 02: ANKOMST TIL SIEM REAP
Ankomst til Siem Reap i løbet af dagen. Ved ankomst byder vores lokalguide velkommen og sørger for i kommer til jeres hotel i Siem Reap. Resten af dagen og aftenen er fri til at få de første indtryk af byen. Jeres værelse vil være til rådighed fra kl. 14.00. Siem Reap er en vildt hyggelig by ¬ ikke for stor og nem at finde rundt i. Byen er gennemskåret af Siem Reap-floden, hvis venstre bred danner rammen om de gamle franske kolonihuse, et stort overdækket marked, fine haver og parker. Her er en hyggelig stemning. Der vrimler med små hyggelig restauranter. Ikke langt fra hotellet ligger et lille område som har udviklet sig til en bar- og restaurantgade. Her omkring finder i også lokale art shops og gode butikker. Siem Reap er uden sammenligning Cambodias vigtigste turistby hvilket skyldes Verdens største tempelkompleks Angkor Wat. Et enormt område på 30 km2 der byder på en kulturgave der overgår selv dine største fantasier. Området er under beskyttelse af UNESCO. Det er som taget ud af et eventyr og ligger kun 3-5 km nord for byen. Angkor Wat er en uvurderlig skat fra Khmer folkets storhedstid. Mindst en hel dag skal der sættes af og naturligvis afsluttende med solnedgangen fra toppen af et tempel. Andre kan bruge flere dage. |
DAG 03: Siem Reap - Angkor wat
Morgenmad på hotellet. Der er mulighed for tilkøb af heldagudflugten "Khmer rigets gamle hovedstad Angkor Wat" |
DAG 04: SIEM REAP - MULIGHEDERNES DAG
Morgenmad på hotellet. |
DAG 05: På Landet fra SIEM REAP til Phnom PenhMorgenmad på hotellet. Herefter transfer til Phnom Penh - Cambodjas hovedstad. Transfer er en privat transfer for jer 2 med jeres egen turguide. Undervejs kan man følge livet anno 2019 på landet i Cambodia. Det svarer til Danmark for 70 år siden. Der er 320 km og turen tager 5-6 timer på gode veje. Der er et par pauser undervejs. Ved ankomst til Phnom Penn er der indkvartering. Herefter er resten af dagen på egen hånd. Der er tid til en hyggelig eftermiddag og aften i Phnom Penh. Nyd den gamle bydel med de flotte franske kolonitidshuse og få indsnuset atmosfæren fra Østens Paris. |
DAG 06: PHNOM PENH OG DE RØDE KHMERDejlig morgenbuffet på hotellet. Godt mætte er i klar til en spændende byrundtur i Phnom Penh. Dagen vil i høj grad handle om Killing Fields og rædselsregimet Khmer Rouge. Først er der besøg i Toul Sleng Fængsels museum og Killing Fields ved Choeung Ekboth - begge skrækkelige minder fra den blodige fortid under Pol Pot. Det er næsten umuligt at forstå sandheden om hvor ondt det var i dette ellers blide land. Se gerne filmen Killing Fields inden. Det buddhistiske mindesmærke ved Choeung Ek, mindes de 1,7 millioner ofre for 1975-79 Pol Pot-regimet. Det er et vigtigt stykke af dette lands historiske og kultur. Herefter besøger I kongeslottet, hvor kongen i Cambodja og de kongelige familier lever. Det er som en lille by af kongelige dynastier. Turen fortsætter til sølvpagoden som fungerer mere som et lager for kulturskatte med den 90 kg gyldne Buddha omkranset med 2086 diamanter. Vi slutter turen af på Wat Phnom Temple, Phnom Penhs navnebror, hvorfra du kan nyde udsigten over Phnom Penhs træbelagte veje under solnedgang. Herefter kan i igen nyde en dejlig aften i Phnom Penn
|
DAG 07: PHNOM PENH PÅ EGEN HÅNDMorgenmad på hotellet. |
DAg 08: Med speedbåd til grænsenGod tid til morgenmad på hotellet. Formiddagen er fri til at opleve hyggelige Phnom Penh på egen hånd. Særlige det gamle franske kvarter er hyggeligt. Der findes også flere interessante markeder med gode ting til at bringe hjem eller måske ligefrem at smage på. Kl. 11.45 er der transfer til den lille bådjetty. Her stiger i ombord i små speedbåde. En engelsktalende guide følges med jer og assisterer alle speedbåde som sejler mod grænsen til Vietnam. På turen er der drikkevarer til rådighed. Der er op til 15 pers. i hver båd. Guiden er behjælpelig med alle formaliteter ved grænsen til Vietnam. Ved grænsen skal i betale 25 US i afgift. Ca. kl. 17.30 ankommer i til jeres hotel i den lille grænseby Chau Doc. Her skal i bo på et gl. kolonitidshotel med den smukkeste udsigt over Mekong. En rolig aften venter i meget fredelige omgivelser. |
Dag 09: MEKONG RIVER CRUISE - DAG 1Morgenmad på hotellet. Ca. kl. 08.30 kører i et par timer med shuttle bus til Can Tho i den nordlige del af Mekong Deltaet. Kl. 11.30 er der check in og ombordstigning på jeres charmerende Cruise skib. Herefter serveres dejlig frokost ombord. Cruise-skibet bevæger sig nu ned i Mekong Deltaet i Vietnam - Sydøstasiens store spisekammer. Frodigt og indbydende. Midt på eftermiddagen er der en udflugt i land med en lille gåtur i en lokal landsby med orkidemarker og rismarker. Her leves livet i hyggelige landlige omgivelser. Området er roligt og man føler nærmest tiden har stået stille. Tilbage på båden er der tid til at nyde solnedgangen inden der er aftenmad og hygge på båden. I har 2 nætter på dette charmerende Cruiseskib, hvor vi følger skibets program. Der tages forbehold for ændringer i programmet. |
Dag 10: MEKONG RIVER CRUISE - DAG 2Morgenmad på skibet. Kl. 08.00 er der udflugt i en sampan (båd) hvor i skal opleve de små smalle kaneler i deltaet ved Tan Phong øen - med bl.a. Kokusnødde produktion. Midt på formiddagen får i en cykel så turen kan fortsætte på den måde ad små stier og grusveje langs kanalerne. Ved middagstid er i tilbage på båden og klar til frokost. Aftensmad og hygge på båden |
Dag 11: MØDET MED SaigonMorgenmad på skibet. Kl. 08.00 er check ud af værelserne inden i skal over i små Sampan både og opleve Cai Rongs flydende markeder. Et farverigt udbud af alt i frugt og grønt med en livlig stemning omkring. Jo tidligere vi er fremme ved markedet des mere aktivitet vil vi opleve. MIdt på formiddagen begynder jeres minibus at køre mod Saigon. En køretur på ca. 3 timer. I er fremme ved jeres hyggelige hotel i Saigon midt på eftermiddagen. Her er resten af eftermiddagen til fri disposition. Tag f.eks. en tur på Bin Tanh markedet for at købe lidt souvenier med hjem. Eller se katedralen og det gamle posthus - det er flotte bygninger fra kolonitiden. Ho Chi Minh City er Vietnams største by med knap 5 mio indbyggere. Den er på en og samme tid; kaotisk og fredfyldt, smuk og skramlet. Det er i sandhed en kontrasternes by. Overalt ses fodgængere der forsigtigt krydser gaden i den kaotiske vrimmel af køretøjer, der tilsyneladende bevæger sig helt tilfældigt. Gør som de lokale - gå stille og roligt ud på kørebanen, fortsæt i samme retning og tempo, så kommer man sikkert over gaden uden fysiske skader...Det er en prøvelse første gang, men det virker.
|
Dag 12: Saigon & CU CHI TUNNELERNEMorgenmad på hotellet. Dagen i Saigon er til fri disposition, men vi kan anbefale nedenstående tur hvis Vietnam krigen er af interesse. |
Dag 13: HJEMME IGENHjemkomst til København tidlig morgen. |
Forbehold for ændringer.