MSC Seashore
Velkommen ombord på MSC SEASHORE
MSC Seashore er et af de nyeste og største skibe i MSC's voksende skibsflåde. Et elegant og ikke mindst innovativt skib, hvor der hele vejen igennem er tænkt på energieffektivitet og miljø.
MSC har taget det bedste fra deres to krydstogtskibe, Seaside og Seaview, og har kombineret dem til deres nyeste skib MSC Seashore. Skibet er det første af sin slags indenfor MSC's nye, mere miljøvenlige skibe i klassen EVO. Skibet er 16 meter længere, og man har gjort restauranterne, kasinoet og butiks- og underholdningsområdet større, så der er mere plads at boltre sig på for skibets gæster. Skibet er udstyret med de nyeste miljøteknologier, som har til formål at begrænse udledningen af CO2 og yderligere miljøforurening.
Indretning af skibet
Tekniske specifikationer
Antal passagerer: Max kapacitet 5.877 | Skibets længde: 339meter |
Antal besætning: Ca. 1648 | Skibets bredde: 41 meter |
Antal kahytter ialt: 2270 | Skibets max. hastighed: 39 km/t |
Antal dæk på skibet: 20 | Skibets tonnage: 169.500 tons |
Skibet er indregistreret i Malta | Skibet blev søsat i 2021 |
Kahytter
MSC Seashore har et stort udvalg af kahytter. Fælles for alle kahytstyper er det stilfulde interiør, der går igen over hele linjen. Alle kahytter er som minimum udstyret med aircondition, garderobe, badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en safetyboks. Alle dobbeltsenge i kahytterne kan ændres til 2 enkeltsenge.
Det er muligt at købe familiekahytter, som oftest består af 2 kahytter ved siden af hinanden med forbindelsesdør imellem. Disse er dyrere end opredninger men også et godt alternativ, hvis man gerne vil have lidt ekstra plads. Derudover findes en håndfuld specialkahytter, som hører til i den dyrere ende. Disse er for gæster som gerne vil forkæle sig selv og enten vælger Aurea Suiter eller Yacht Club. Bemærk, at når man bor i enten Aurea Suiter eller Yacht Club, medfølger visse ekstra fordele ombord på skibet - herunder adgang til særligt eksklusive områder. Læs mere om Yacht Club her - klik