MSC Opera

Velkommen ombord på MSC OPERA

MSC Opera er det tredje skib i Lirica-klassen, som har fået en total "make over". Skibet er blevet forlænget med 25 meter og en del ny balkonkahytter. Endvidere er lounges og restauranter både blevet større og har fået et komplet ansigsløft.

I dag er det et elegant skib, der tilbyder al tænkelig komfort og en personlighed, som vil fange din opmærksomhed. Skibet hvor MSC Cruises' erfaringer fra skibsfart og livet ombord er i fokus. Fællesområderne, som bl.a. omfatter receptionen med dens smukke marmorgulv og store vinduer med udsigt over havet, er en fantastisk oplevelse i sig selv. Geometriske former og en farvesætning inspireret af art deco tilbyder dig et elegant og unikt miljø med opera som det gennemgående tema!
 

Indretning af skibet
Skibet har 13 dæk, hvoraf dæk 5 til 13 er for passagerer. I forenden, midten og bagenden ligger skibets elevatorer. Dæk 5 er indgangsdæk med reception og MSC udflugtssalg. På dæk 5 og 6 findes skibets hovedrestauranter med a-la-carte servering. Disse er inkluderet i dit krydstogt. Der findes 2 specialrestauranter hvor man bl.a. kan få pizza. På disse restauranter opkræves en merpris.

På dæk 6 finder du forskellige butikker med salg af accessories og souvenirs samt Med Pearl Casino. På dæk 5 og 6 finder du i forenden den store teatersal med musik og shows.

Dæk 7 til 10 er fortrinsvis kahytter. Der er også enkelte kahytter på dæk 5. Aurea kahytterne findes på dæk 12, hvor du også finder børne- og ungdomsklubberne. 

På dæk 11 finder du poolen med Lo Spinnaker Pool Bar. I bagenden er den store buffetrestaurant, som også er inklusive i rejsens pris. Forrest på dæk 11 finder du spa-området samt baby- og miniclub. På dæk 13 finder du solterrassen.

Påklædning ombord er generelt afslappet, og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs. 

Skibet tilhører Lirica-klassen.
Se 360 graders billeder af MSC Opera - klik

Tekniske specifikationer

 Antal passagerer: Max kapacitet 3.223 Skibets længde: 294 meter
 Antal besætning: Ca. 1.020  Skibets bredde: 32 meter
 Antal kahytter ialt: 1.275  Skibets max. hastighed: 42 km/t 
 Antal dæk på skibet: 13  Skibets tonnage: 92.409 tons
 Skibet er indregistreret i Panama   Skibet blev søsat i 2004 og renoveret i 2015

 

Kahytter
MSC Opera har et stort udvalg af kahytter. Fælles for alle kahytstyper er det stilfulde interiør, der går igen over hele linjen. Alle kahytter er som minimum udstyret med aircondition, garderobe, badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en safetyboks. Alle dobbeltsenge i kahytterne kan ændres til 2 enkeltsenge.

Det er muligt at købe familiekahytter, som oftest består af 2 kahytter ved siden af hinanden med forbindelsesdør imellem. Disse er dyrere end opredninger men også et godt alternativ, hvis man gerne vil have lidt ekstra plads. Derudover findes en håndfuld specialkahytter, som hører til i den dyrere ende. Disse er for gæster som gerne vil forkæle sig selv og vælger Aurea Suiter. Bemærk at når man bor i Aurea Suiter medfølger visse ekstra fordele ombord på skibet - herunder adgang til særligt eksklusive områder.