Costa Diadema (Hotelklasse: 4 stjerner)

Velkommen ombord på COSTA DIADEMA

COSTA DIADEMA ER FRA 2014. NAVNET DIADEMA, SOM BETYDER TIARA ELLER DIADEM, ER MEGET PASSENDE FOR SKIBET. COSTA KALDER "REGINA de MEDITERRANEO", MIDDELHAVETS DRONNING, OG DET TEMA GÅR IGEN PÅ SKIBET OG I DE FORSKELLIGE KUNSTVÆRKER OMBORD.

I den 6.200 m2 store Samsara spa bliver du forkælet med det nyeste indenfor velvære i form af thelassoterapi pool, tyrkiske bade, ansigts- og kropsbehandlinger samt et stort fitnesscenter. Du kan også gå en tur på det Riviera-inspirerede dæk 5, hvor vi garanterer, at du bliver revet med af stemningen. Som noget helt nyt byder Costa Diadema på "Star Laser" og “underholdning for børn og barnlige sjæle". Her kan du enten prøve kræfter med Laser-labyrinten, hvor du i ægte Mission Impossible stil skal komme igennem banen uden at aktivere en alarm, eller prøve Laser-skydningssimulatoren. Der er mange måder at blive underholdt på ombord, så bare rolig, du kommer ikke til at kede dig. Tag i teateret, prøv lykken i kasinoet, snup en dans på diskoteket, kør fra modstanderen i Formel 1-simulatoren og meget, meget mere... Sejl med Middelhavets Dronning og få en uforglemmelig rejse

Indretning af skibet
Skibet har 15 dæk, hvoraf dæk 1 til 15 er for passagerer. I forenden, midten og bagenden ligger skibets elevatorer. Dæk 3 er indgangsdæk med reception, udflugtssalg, business center og atrium. På dæk 3 og 4 findes skibets hovedrestauranter med a-la-carte servering. Disse er inkluderet i dit krydstogt. Derudover findes der 3 specialrestauranter ombord, hvor du bl.a. kan få Japansk mad eller en pizza. På disse restauranter betaler du en merpris.

Forrest på dæk 3, 4  og 5 og finder du Teatro Emerald, hvor der hver aften er underholdning. På dæk 5 finder du Casino Golden Jubilee.


 

Dæk 1, 2, 6 til 9 er fortrinsvis kahytter. Der er også enkelte kahytter på dæk 10, 11 og 12. Samsara findes på dæk 11 og 12.

På dæk 10 i bagenden finder du den storre buffetrestaurant, som også er inklusive i rejsens pris.

På dæk 11 ligger det store indbydende soldæk med poolområde og liggestole. 

Påklædning ombord er generelt afslappet, og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs. 


Tekniske specifikationer

 Antal passagerer: Max kapacitet 4.947  Skibets længde: 306 meter
 Antal besætning: Ca. 1.253  Skibets bredde: 32 meter
 Antal kahytter ialt: 1.862  Skibets max. hastighed: 43 km/t 
 Antal dæk på skibet: 15  Skibets tonnage: 132.500 tons
 Skibet er indregistreret i Italien  Skibet blev søsat i 2014

 

Kahytter
Costa Diadema har et stort udvalg af kahytter. Fælles for alle kahytstyper er det stilfulde interiør, der går igen over hele linjen. Alle kahytter er som minimum udstyret med aircondition, garderobe, badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en safetyboks. Alle dobbeltsenge i kahytter kan ændres til 2 enkeltsenge.

Det er muligt at købe familiekahytter, som oftest består af 2 kahytter ved siden af hinanden med forbindelsesdør imellem. Disse er dyrere end opredninger men også et godt alternativ, hvis man gerne vil have lidt ekstra plads.